Nyheder

14. januar 2015 - Dyrlægetjek
I dag er alle 8 hvalpe blevet sundhedstjekket hos vores dyrlæge. Det gik fantastisk godt, alle var sunde og raske, der var intet at bemærke på nogen af hvalpene.
De blev alle chippet og fik meget ros fra dyrlægen, både hvalpe som var nysgerrige og opmærksomme og vi som opdrætter :D 

Tiden går utrolig stærkt, tænk at de første allerede i næste uge flytter hjemmefra.

1. januar 2015 - Godt nytår
Så fik vi "overstået" nytårsaften. Det gik faktisk rigtig fint, alle hvalpene legede og sov som enhver anden aften, de lod sig slet ikke påvirke af skyderiet uden for.

De voksne hunde tog det også fint, det var godt med en sofa at gemme sig under når det var allerværst :) 

14. december 2014 - 20 dage gamle
Tiden går rigtig stærkt, alle hvalpe trives. De tager fint på, og alle kan bevæge sig flot rundt i kassen.
De er nu begyndt at få hvalpefoder blødt om med vand og A38, og det er de rigtig glade for.
De første hvalpekøbere har i dag været forbi for at se hvalpene i levende live. Det var en god oplevelse for både hvalpene, Brittny og os :)

Der er nu mulighed for at komme forbi og nusse hvalpe :) 

24. november 2014 - 8 hvalpe kom til verden 
I nat fødte Brittny 8 dejlige hvalpe 3 tæver og 5 hanner.
Hun klarede fødslen rigtig fint, den første kom til verden kl. 1.41 og vi sluttede med den sidste kl. 6.21.
De har alle nogle rigtige fine aftegninger :) 
Dyrlæge Henriette som har stået for scanningerne har været forbi og tjekke hvalpe og Brittny. De var alle sunde og raske :) 

16. november 2014 - Føde/hvalpekassen er klar
Sikke som tiden bare går hurtigt :) Nu er der kun en uge til forventet fødsel. Vi glæder os rigtig meget.
Brittny er vokset godt, og er blevet scannet en gang om ugen siden uge 3 - rigtig spændende at følge hvalpene på scanningerne, der sker virkelig meget fra uge til uge. 
Føde/hvalpekassen er fundet frem og klargjort, så den sover Brittny i om natten. 

16. oktober 2014 - Hvalpe på vej
Brittny er blevet scannet 15. oktober og vores dyrlæge i Nysted fandt 5 tydelige tegn på at der er hvalpe på vej. Så nu er det tid til at blive skrevet op, for at være sikker på at få hund fra os. Der er allerede en mindre venteliste : )

28. september 2014 - Parring
Brittny har parret med Hector tre gange i den forgangne uge, så nu håber vi det har båret frugt. vi starter scanningsforløb efter 3 uger, og er der gevinst, så bliver der scannet en gang om ugen frem til fødsel. Kryds endelig fingre : )

26. august 2014 - På hanhundejagt
Snart går turen til nordsjælland, hvor vi skal besøge en dejlig hanhund, og se om det er noget for Brittny. Hvis alt falder ud til hundenes fordel, planlægger vi et kuld hvalpe sidst på året. Vi skal nok holde Jer orienteret her på siden : )

15. maj 2014 - Chip og sundhedstjek
I dag gik turen til dyrlægen, hvor de tre drenge skulle have et sundhedstjek, og udstyres med en chip. Det gik helt fantastisk, og alle er sunde og raske, og snart klar til at flytte hjemmefra. Der ligger lidt billeder fra dagen under "Billeder" : )  

4. maj 2014 - Brittnys kennelmor var på besøg
Besøg af Bente og Per som har Kennel Morolga, Olga er mor til Brittny så de var nede at se børnebørn :) Samtidig havde vi besøg af en anden familie som også skal have en hvalp, så det var en god oplevelse for alle, at Bente og Per kunne dele deres erfaringer også :)
Igen var hvalpene heldige at få nyt legetøj :) 
En travl dag, for vi fik også besøg af noget af familien som havde deres drenge med som lige skulle ud og nusse hvalpene igen :) 

3. maj 2014 - Far Cody besøger os
Cody som er far til hvalpene, har været på besøg, og han havde selvfølgelig sine ejere Joke og Njis med sig. Samtidig havde vi også besøg af den ene familie som skal have en hvalp, så de har heldige at hilse på Cody også, og kunne se hvor meget Cody og Brittny passer sammen :)
Hvalpene var heldige at få nyt legetøj :) 

26. april 2014 - udeliv
I dag har hvalpene været ude i det fine vejr - det tog de rigtig fint.  De fik undersøgt gården og tog det i stiv pote :) De fik også lidt mad serveret ude i gården. 

15-21 april 2014 - Påske = 3 uger gamle
De første 3 uger har været stille og rolige - kun den nærmest familie har været på besøg. Hvalpene trives og det er super spændende at følge deres udvikling.

Men nu er de tre uger gamle, og her i påsken har vi haft besøg hver dag. Det har været super hyggeligt, og Brittny har taget besøgene rigtig fint. Hvalpene er kælet og nusset af både børn og voksne :)

6. april 2014 - flytning til stuen
Hvalpene har i den første uge været i vores soveværelse, for at Brittny fik en rolig start til hendes nye tilværelse som mor.
Hun er bare en fantastisk hundemor :) 

3. april 2014 - Vægten fordobblet
De har allerede nu, 5 dage gamle fordoblet deres vægt - det er vist fløde Brittny levere :)

2. april 2014 - Masser af mælk
Vores tre skønne drenge vokser helt efter planen. Brittny har masser af mælk, og er helt fantastisk til at passe hvalpene. Inden længe vil der komme vægtskema på hjemmesiden, så man kan følge med i udviklingen : )

29. marts 2014 - Hvalpe
Så kom dagen hvor Brittnys hvalpe ville ud i verden. Første hvalp blev født ved middagstid, og så gik fødslen i stå... En lang eftermiddag med en dødfødt hvalp, et dyrlægebesøg, og to hvalpe som var sunde og raske, kunne vi ved aftenstid ånde lettet op. Brittny havde fået tre dejlige drenge, som alle var sunde og raske.
Vi glæder os til at vise dem frem via webcam, eller ved besøg hos os efter påske lørdag, hvor de er tre uger gamle.
Følg også med på vores facebook side, hvor der løbende kommer billeder.
 
18. februar  2014 - scanning
Brittny er blevet scannet i dag, og med et meget dejligt resultat!
Vi venter hvalpe mellem Brittny og Cody
Forventet fødsel - den sidste weekend i marts.
Vi har bare SÅ glade, og kan næsten ikke vente :)

24-25 januar 2014 - Parring
Her i weekenden har Brittny og Cody parret to gange, så nu krydser vi finger for at det er lykkedes.
Vi har i løbet af ugen været på besøg uden at det dog lykkedes at få en parring gennemført. Så det blev besluttet at Brittny skulle overnatte hos Cody til lørdag, så de fik lidt mere tid sammen og lidt mere ro på. 
Dette resulterede i to parringer - en fredag og en lørdag. :)
Familien som Cody bor hos, er en super sød familie som er meget gæstfrie og vi følte os rigtig velkomne, også derfor kunne vi lade Brittny overnatte der oppe.
 

19. januar 2014 - Besøg hos Cody
Vi har været på besøg hos Cody for at hundene kunne hilse på hinanden inden Brittny bliver højløbsk. Og så vi kunne aftale lidt omkring parring. Hundene hyggede sig et par timer, og passer super godt sammen.
Begge hunde har et fantastisk temperament, så det kan kun blive rigtig godt.
Cody bor hos en super sød familie i Jyllinge.

13. januar 2014 Hanhund til Brittny
Så er det lykkedes os, at finde en lækker hanhund som passer fint til Brittny :)
Tutlik's Bad Boy Cody - DK09552/2008

27. juni 2013 - Ingen hvalpe
Vi har i dag været til scanning hos dyrlægen, og desværre var der ingen tegn på hvalpe.
Det er vi rigtig meget kede af, både fordi vi skuffer de familier som er skrevet på venteliste, og vi havde selv glæder os rigtig meget til at opdrætte et kuld hvalp her hen over sommeren.
Så næste mulighed for at få hvalpe, er i foråret 2014.
 
22. juni 2013 - Besøgsfamilie
Vi har i dag haft besøg, da vi står som besøgsfamilie i Kooikerklubben.
Det er så hyggeligt, at få besøg af hundeelskende familier, så vi kan fortælle lidt om vores erfaringer med racen.
Vi havde et super hyggeligt besøg af nogle dejlige mennesker, som skulle sikre sig, at deres valg af kooikeren som hund nr. 2 i familien var det rigtige valg.
 
17.06.2013 - Bestilt tid til scanning
Torsdag d. 27. juni bliver en spændende dag, hvor vi får besked på om vi venter hvalpe :)
Kan næsten ikke vente...
 
4. maj 2013 - Kooikertræf for hvalpe efter Smilla og Pumba
En dejlig solskinsdag i Lienlund Parken, hvor vi i år har holdt vores "hvalpe"træf.
Der mødte 5 ud af 8 hunde sammen med deres familier. Og selvfølgelige mor Smilla, far Pumba og "tante" Brittny.
Det var super dejligt at se hver og en, og vi havde en skøn eftermiddag sammen, hvor vi startede med lidt grillmad, derefter lidt forskellige aktiviteter, kaffe og kage. Og selvfølgelige en masse hundesnak.
Vi havde allieret os med Bente som stod for aktiviteterne - dejligt med lidt hjælp :)
Tusind tak til Jer alle, der tog turen til vores lille arrangement, det er vi rigtig glade for :)
For os er det bestemt også en måde at se på, om vores avl har været godt nok, og jeg må sige, at det er nogle skønne og flotte hunde på nu 22 måneder :)
 
24. februar 2013
Fie kom glædesstrålende med sin telefon idag, hun havde fået tilsendt billeder af Snehvide/Molly.
Der er en stor glæde i familien, når vi får tilsendt billeder af "vores" hunde.
Det er ikke til at forklare, men det er bare så rart at vide, at de har det godt sammen med deres familier :)
 
23. februar 2013
Dyrlægehuset Nakskov havde arrangeret en fælles gåtur walk & talk, hvor vi deltog med vores 3 kooikerhunde. Vi havde også selskab af Bianca og Stine. Der var ikke mindre end ca. 100 hunde og deres mennesker med til dette arrangement hvor man kunne vælge en tur på 2 eller 4 km. Vi var med på de 4 km.
Efter turen var der kaffe/thed og kage ved dyrlægehuset. Her mødte vi også Simba, skønt at se ham igen, han bliver bare flottere og flottere :)
Et super godt arrangement af Dyrlægehuset Nakskov.
 
9. januar 2013
Indtil videre er vinteren gået med blandt andet kurser hos Nysted Dyreklinik. De har haft nogle rigtige gode og lærerige aftener omhandlende hunde og hundeadfærd.
Brittny er blevet scannet to gange, da vores hanhund Pumba syntes at hun var rigtig lækker her i løbetiden.
Men scanningen viste ingen hvalpe.
 
1. januar 2013 - Godt Nytår!
Vi ønsker alle godt nytår. Vi håber at I alle er kommet godt og sikkert ind i det nye år :)
 
2. decemer 2012 - 1. søndag i advent
Brittny er faldet godt til i familien, hvilket vi alle er meget glade for.
Pumba er især specielt glad, for Brittny er nu i løbetid og det er jo lige noget for vores hanhund :)
 
23. november 2012 - Brittny er flyttet ind
Vi har i dag hentet Brittny. Brittny er en dejlig kooikertæve på 4 år, som vi har lovet at tage os godt af.
Brittny's mor kunne ikke længere give Brittny det hundeliv som hun fortjener på grund af dårligt helbred, så vi blev kontaktet her midt på måneden. Det er vi rigtig glade for :)
Det er rigtig spændende at få Brittny ind i huset. Pumba syntes at hun er rigtig lækker :) Smilla er mere på vagt, men det er nu gået rigtig godt.
Der er faldet ro over familien, (her kl. 22.) Smilla og Brittny ligger i hver sin ende af sofaen med mig siddende i midten. Pumba har taget plads på gulvet.
Det bliver et par spændende dage vi går i møde, hvor vi skal se om alle tre hunde kan acceptere hinanden fuldt ud :)
Starten er gået meget bedre end forventet :D
 
11. november 2012 - Opdrætteruddannelsen
Det sidste kursus i Opdrætteruddannelsen er nu afsluttet, mangler kun at sende beviserne til DKK så vi kan få "opdrættermærket" og retten til at købe et kennelmærke :)
 
15. oktober 2012 - Anden scanning
Smilla er scannet for anden gang, og denne gang var svaret mere klart. Der er ingen hvalpe :(
Det er vi rigtigt kede af. Vi må skuffe Jer der er skrevet op, men også os selv, som skulle have haft den ene hvalp selv. Lige nu er vi lidt usikre på hvornår der igen skal prøves, men fornuften siger at det bliver foråret 2014.

8. oktober 2012 - Første scanning
Smilla er scannet i dag, men dyrlægen kunne desværre ikke give nogen garanti i dag. :/
Han kunne se noget, men ikke garantere at det var hvalpe, han mente at vi var en 5-6 dage for tidligt ude.
Så ny scanning er bestilt til næste mandag.
Og vi krydser alt hvad vi har at krydse :)
 
12. september 2012 - Parring
Smilla og Pumba har gennemført en parring :)
Desværre lykkedes parringen kun en gang, men vi håber selvfølgelig at denne ene gang var nok.
Vi forventer at få Smilla scannet og undersøgt omkring d. 8. oktober, så det bliver rigtig spændende :)

Forventet fødsel vil være lige i midten af november måned.

 

30. august 2012 - Løbetid
Endelig kom Smilla i løbetid. Som forventet i løbet af august : )
Derfor forventer vi at årets kuld bliver et rigtigt nytårskuld, da hvalpene nok vil være 8 uger lige efter nytår.

13. august 2012 - sommerferien er slut
Så er det hverdag igen, efter en skøn ferie.
I år gik turen til Bibione i Italien, hvor vi havde lejet en mobilhome, hvor hundene også var velkomne.
Vi havde en fantastisk tur, hvor hundene bare nød at være med. I Italien var det rigtig sommer med sol og varme :)
Intet problem, at have hundene med, hverken på køreturen eller på campingpladsen www.vti.it. Nogle af vores naboer roste hundene efter at vi havde været der i 5 dage, for de havde overhovedet ikke hørt noget til hundene.
De faldt til med det samme - skøn ferie med børn og hunde :)
 
Vi venter nu spændt på, at Smilla skal komme i løbetid :)
 
5. juli 2012 - 1 års fødselsdag
I dag er det 1 år siden, vi fik vores første kuld kooikerhvalpe. Stort tillykke med fødselsdagen til de lækre 8 hunde.
Som tiden dog bare flyver afsted.
Nu går vi med tankerne om, at prøve lykken endnu engang, så nu venter vi bare på at Smilla kommer i løbetid igen.
 
5. maj 2012 - Hvalpetræf
I dag har vi holdt hvalpetræf, og det har vi glædet os til rigtig længe.
Der var 5 ud af de 8 hunde som kunne komme: Vaks, Simba, Wendy, Belle og Bianca.
Vi syntes, at vi har haft en utrolig dejlig dag, hvor vejret også var med os :)
Vi gik en tur i hundeskoven så hundene kunne race lidt af. Derude fik vi lidt kaffe/øl/vand, alt efter hvad der var lyst til.
Da vi kom hjem, var stegen færdig på grillen, så vi kunne byde på en hjemmebagt burgerbolle med steg, og selvfølgelig grillpølser. Dorthe havde bagt en dejlig kage, som vi fik til kaffen :)
Både hundene og alle os mennesker havde en rigtig hyggelig dag, hvor vi fik snakket lidt på kryds og tværs.
Det var for os, rigtig skønt at se hvordan alle hundene var blevet, de havde alle et utroligt godt temperament, og kunne enes hele dagen. FLOT! 
Samtidig fik vi endnu engang bekræftet, at hundene var kommet til de rigtige familier :)
Tusind tak til jer alle, fordi I havde lyst til at komme og besøge os :)
Pumba klarede dagen flot med sin skadede pote :)
 
4. maj 2012 - Dyrlægetjek
Her til aften måtte vi en tur til dyrlægevagten, Pumbas pote/negl så ud til at sidde lidt skævt.
Dyrlægen kunne heldigvis se, at det "kun" er neglen der er løs, så Pumba skal være på smertestillende i 4 dage, og poten bades i sæbevand, så håber vi, at neglen selv falder af. Og holdes lidt i ro. Svært når vi har hvalpetræf i morgen. Alternativt kan Pumba komme på besøg hos familien.
 
3. maj 2012 - Pumba fik skadet sin ene pote/negl
Pumba har i dag været uheldig med sin pote, han har fået bukket den ene negl om, så han humper godt rundt.
 
April 2012 - forår og træning
Så er det endelig blevet rigtig forår, og vi skal igang med træningen igen.
Både Smilla og Pumba skal være med til Agility, og Pumba skal prøve Rally lydighed, hvilket bliver nyt for os begge.
 
21. januar 2012 - Vi passer Bianca og besøger Wendy
Denne lørdag passer vi Bianca, da Stine & Morten ikke er hjemme. Vi har været en tur i Karise, hvor vi var inviteret op af Ib og Gerda, her bor Wendy. Vi havde en rigtig hyggelig dag, hvor de to søstre rigtig fik leget, ja der var faktisk ikke ro ret længe af gangen. Wendy er meget heldig, for hun har sin egen skov i baghaven, så den var vi selvfølgelig også ude at gå en tur i, til stor glæde for både os mennesker og i hvertfald også Wendy og Bianca.
Da vi kom hjem efter en rigtig hyggelig dag, så var Bianca fuldstændig færdig :D
 
12. november 2011 - Hundematch
I dag drog vi til Næstved Storcenter hvor der var hundematch, med 30 deltagende hunde. Der var 3 kooikerhondje tilmeldt, Pumba, og to af hans afkom Bianca og Simba :)
Vi havde en rigtig hyggelig dag, hvor vi fik afprøvet vores færdig i udstillingsringen. Der var mange rigtig gode hunde der deltog, men vi fik allle lov til at komme i ringen i 2 eller 3 omgange.
Der ligger lidt billeder fra dagen i menuen til venstre under billeder.
 
9. oktober 2011 - hvalpene trives
Det er rigtig dejligt, at høre fra hvalpene og deres familier. Vi bliver rigtig glade når vi får en mail eller en opringning.
Skønt at høre at de trives i deres nye hjem, og at familierne er rigtig glade for dem.
 
8. oktobere 2011 - Opdrætterdebatmøde i Kooiker Clubben
Lørdagen er gået med et opdrættermøde i Kooiker Clubben, hvor vi skulle snakke om opdræt af kooikeren.
Dette møde skal så munde ud i et Seminar for alle kooikeropdrættere senere.
Det var en dejlig eftermiddag, hvor vi fik snakket en masse om vores kooikere og om vores erfaringer med at være opdrættere eller hanhundejer.
 
26. september 2011 - Helt stille
Nu er alle hvalpene flyttet hjemmefra. Hold da op, hvor er her stille.
Smilla og Pumba nyder nu, at der er mere tid til dem.
Vi har hørt fra Wendy og Snehvide, de er begge kommet godt hjem, og har det godt i deres nye familier.
 
20. september 2011 - Sidste hvalp er solgt
Snehvide har nu også fundet sig en familie. Hun skal bo i Lejre, hos en rigtig sød familie, hvor der er tre børn der kan tage sig af leg og hygge, sammen med deres mor og far. Tænk at vi har været så heldige at alle hvalpe er kommet ind i dejlige familier, hvor hvalpenes temperament passer perfekt sammen med deres nye ejere. Det gør det unægteligt meget nemmere at skulle af med de små dejlige vovser, som i lang tid har været en del af vores familie.

18. september 2011 - mere ro
Vi kan godt mærke, at der er lidt mere ro i huset, efterhånden som hvalpene bliver afhentet.
Dagen idag er startet med rigtig megen regn, men det afskrækker bestemt ikke hundene som syntes det er vældig sjovt, at løbe rundt i hele haven. Godt våde var de, da de måtte hentes ind igen :)
 
17. september 2011 - besøg
Vores campingvogn står på Hestehovedet lige uden for Nakskov, den var vi lige ude at se til, og havde selvfølgelig alle hundene med. Her var der masser af plads de kunne boltrer sig på :)
Sidst på dagen, havde vi besøg af en familie, som skulle se hvordan Kooikeren så ud i virkeligheden. Det var rigtig hyggeligt, og deres børn fik nusset og kælet med Snehvide og Wendy - ja og selvfølgelig også med de to store.
 
16. september 2011 - Pongo flytter hjemmefra
Så kom dagen hvor endnu en hvalp flyttede hjemmefra. Pongo er rejst hjem til Allerød hvor han skal bo sammen med sin nye familie. Vi har hørt derfra, at turen dertil gik rigtig godt :)
Wendys familie var på besøg - rigtig hyggeligt, der går lige en uges tid, før hun skal med dem hjem :)
 
11. september 2011 - Tur til stranden
I dag gik turen til stranden. De tre hvalpe var helt vilde med vandet, og fulgte Smilla og Pumba så godt de kunne. Der ligger lidt billeder fra dagens tur under menuen Billeder.

4. september 2011 - Skovtur
Vi nyder det skønne solskinsvejr, og er ude det meste af tiden, det er blevet til en tur i skoven for de 3 hvalpe, hvor vi mødte en familie med 3 børn og en rigtig stor hund som lignede en labrador men var på størrelse med en Newfoundlænder. En rigtig venlig hund, som alle tre hvalpe fik hilst på, og så blev de selvfølgelig nusset af de 3 børn.
 
Vi har hørt fra Vaks, Bianca og Simba, og de har det godt i deres nye familier. Hvor alt selvfølgelig skal undersøges :)
 
2. september 2011 - endnu et farvel eller på gensyn
Vaks er nu også flyttet hjemmefra og skal bo på Amager, og Bianca er flyttet ud til Stine som bor her i Nakskov.
Nu tror jeg så de sidste 3 hvalpe, Pumba og Smilla tror at de skal forkæles endnu mere.
Vi har hørt fra Belles nye familie. Belle klarede køreturen til Sønderjylland rigtig fint, hun sov hele vejen, og det første døgn er også gået godt.
 
Super dejligt, at høre fra hvalpenes nye familier :)
 
1. september 2011 - Farvel TDC
Som flere sikkert har opdaget, har vi haft lidt ustabilitet i vores internetforbindelse. Det er første gang i 5 år der har været knas på linjen, og det skulle selvfølgelig lige være mens vi havde live webcam på vores første hvalpekuld. Da TDC ikke har været så hjælpsom som man kunne forvente, skiftede vi over til Yousee Bredbånd. Samtidig fik vi lidt mere hastighed på. Nu er der også lavet det nødvendige setup i vores firewall, så der igen er hul igennem til live webcam på vores hvalpe.

1. september 2011 - Endnu en flytter hjemmefra
Belle er nu også flyttet hjemmefra, hendes nye hjem er i Kollund i Sønderjylland. Så hun er startet en længere rejse med sin nye familie :)
Vi har hørt fra Molly og Simba, og de har det begge godt, og trives i deres nye familier :)
 
30. august 2011 - 8 uger gamle
Ja dagen måtte jo komme, hvalpene er nu 8 uger gamle, og de to første hvalpe er flyttet hjemmefra. Molly (Lady) er flyttet til Harpelunde og Simba (Futte) bliver i Nakskov.
 
29. august 2011 - Skoledag
 
Dagen i dag startede i skolen. Vi var på besøg Emmas klasse 8d, og efterfølgende i Fies klasse 4d. Det syntes både hundene og eleverne om, vi slap alle 8 hunde løs i klassen, så der blev løbet, nusset, kælet og krammet rigtig meget. Hvalpene tog det rigtig flot, for selv om der var lidt larm, og flere elever om hver hund ad gangen, så var de da bare ligeglade :)  Dejlig start på dagen.
 
 
 
25. august 2011 - I gangen
 
Så har vi prøvet at holde flyttedag :), hvalpene har idag været ude i vores gang, så de har fri adgang til haven, selvfølgelig kun når vi er hjemme :). Vi har jo, som I kan se under video, en lille udbrydder som er begyndt at springe over hegnet. De har selvfølgelig fået seng, tæpper, legetøj og lignende med derud. Hvalpene ser ud til at de nyder det derude :)
 
 
 
 
 
24. august 2011 - aktive hunde
 
Hvalpene er meget aktive nu, og sover ikke så længe ad gangen, de nyde at være ude i haven hvor der selvfølgelig er meget mere plads, end her inde i stuen.
 
Der har også været travlhed med at få lavet videoerne færdige, da vores internet igen er oppe at kører. Der er i dag oploaded 4 videoer som ligger under menuen "video".
 
 
 
Der har dog også været tid til at en af hundene har været en tur i skoven, og nogle var med over at hilse på, til agilitytræningen.
 
 
 
23. august 2011 - 7 uger gamle, og tid til chipning.
 
Dyrlægebesøg var i dag nødvendigt, da hvalpene er 7 uger gamle og det er tid til sundhedstjek og chipning. Det var et dejligt besøg, alle hvalpene er sunde og raske, og dyrlægen fortalte at det var et flot kuld. Både Smilla og vi fik stor ros for vores opdræt af hundene :) Hundene tog nu chipningen flot, et par af hundene kunne da sig piv, men det var hurtigt overstået.
 
 
 
23. august 2011 - På nettet igen :)
 
Vi er på nettet igen, og hjemmesiden er opdateret med billeder idag, og i morgen kommer der lidt video.
 
 
 
22. august 2011 - Dejlig weekend
 
De sidste dage, har hundene været rigtig meget udenfor, både hjemme og ude. Turen gik her i weekend bl.a. ud til en græsmark hvor de rigtig kunne løbe rundt og hygge sig. Det var lige i nærheden af, hvor Simba (Futte) skal bo, så de kom lige forbi, for at hilse på.
 
Vores internetforbindelse har desværre ikke været stabil her i weekenden, men vi håber at den kommer op at køre igen idag.  Vi har jo fået taget lidt flere billeder og video, som meget gerne skulle lægges her ud på hjemmesiden :)
 
 
 
17. august 2011 - Agility socialisering
 
Så blev det tid til at hilse på nogle venlige hunde, til far Pumbas agilitytræning.  Det var rigtig hyggeligt at have hele "familien" med, og vi var heldige, at der også var to andre hvalpe derover, dog lidt ældre end vores hvalpe, så de fik hilst på både store og små hunde. Otte meget trætte hvalpe fik vi med hjem. Dette er selvfølgelige foreviget i nogle billeder som ses i menuen til venstre :)
 
 
 
15. august 2011 - De nye hjem
 
Vi har nu fortalt 6 af hvalpene hvor de skal bo, når de bliver gamle nok til at flytte hjemmefra :)
 
Vi håber, at alle familierne føler, at de har fået den bedste hvalp i kuldet som passer aller bedst til deres familie :)
 
Vi syntes, at det er lykkedes, at fordele hvalpene til de rigtige familier, hvor vi har set på hundens temperament og gøremål i hverdagen og set på ønsker fra familierne.
 
 
 
Vi har en tæve- og en hanhund tilbage!
 
 
 
14. august 2011 - Halsbånd
 
Så har hvalpene fået halsbånd på, røde til pigerne og sorte til drengene. Det er vist noget værre noget at få om halsen, de "klør" sig noget :)
 
 
 
13. august 2011 - Ud at køre bil
 
Så blev det tid til at køre en tur i bilen. Alle hvalpene og Smilla var med på første køretur. Turen gik ud til en stor græsplæne hvor de fik lov til at løbe rundt, snuse og lege.
 
Ingen blev køresyge, men der var lidt piveri i bilen :)
 
 
 
12. august 2011 - sikken et regnvejr
 
Det har nu regnet flere dage, og vi er lidt trætte af regnvejr! Hvalpene er ude hver dag, vi har været heldige at der har været et lille ophold mellem bygerne også i dag, hvor vi ellers nok ikke havde forventet det. De elsker at komme ud! I formiddag måtte de dog nøjes med at indtage vores køkken, hvilket de var yders tilfredse med.
 
 
 
10. august 2011 - Der sker meget...
Hvalpene er begyndt at udvikle sig meget individuelt, og vi kan så små begynde at se hvordan de små bliver. Det er jo også i næste uge at udvælgelsesprocessen begynder. Det bliver spændende :-)
Der er lagt lidt billeder på igen i dag. Se mere under "Billeder" i menuen.

9. august 2011 - 5 uger gamle
 
Så er hvalpene blevet 5 uger i dag. De har det alle godt, og de udvikler sig fint alle sammen, det er sjovt at se som de nu leger mere med legetøjet, som de har hos sig. Smilla er også begyndt at opdrage dem lidt, med knurren når hun ikke gider at have dem hængende under sig. Så nu har de fundet ud af, at en lille knurren betyder flyt jer :)
 
Det var så også tid til en ormekur idag.
 
 
 
8. august 2011 - Tordenvejr
 
I dag har det været rigtig stormvejr, regn og rusk samt tordenvejr. Hvalpene lå og sov da det startede, og et par enkelte hvalpe vågnede stille og roligt op, men kun for at begynde at lege, efter et par minuter lagde de sig til at sove igen, trods stadig store brag uden for. Heldigvis reagerede ingen af hvalpene på tordenvejret. :)        (mon lydterapien allerede virker?)
 
 
 
7. august 2011 - Portræt, nu på video
 
Vi har nu hvor hvalpene er 33 dage, lavet en lille video istedet for portræt foto af hvalpene, videoen er at finde ude i venstre kolonne under "Video".
 
 
 
6. august 2011 - Smilla
 
Når Smilla syntes, at det er tid til en tår mælk hos hende, så springer hun ind i hvalpekravlegården, og piver en gang, og alle hundene kommer frem fra deres "skjulested" :)
 
 
 
4. august 2011 - For fuld fart
 
Det går utroligt stærkt, hvalpene vokser godt, og er begyndt at løbe rundt og endda "slås" lidt indbyrdes, bliver det for voldsomt, så kommer Smilla straks.
 
Pumba nyder, at hvalpene kommer ud hver dag, så han kan være lidt med. Udenfor går det meget bedre, der er Smilla ikke efter Pumba hele tiden, og Pumba vil rigtig gerne lege med hvalpene.
 
 
 
1. august 2011 - Græsset skulle betrædes
 
I dag kom turen til græsplænen, alle syntes også det var spændende og fik snuset lidt rundt, flere fandt ud af, at det også kunne tygges i. Et brøndrør blev brugt og tilsidst indtaget som soveplads :)
 
Der ligger video fra igår og i dag er der lagt billeder på. Kig i menuen til venstre.
 
 
 
31. Juli 2011 - Udendørs
 
Så skulle den store verden udforskes lidt mere, så  i dag har hvalpene været ude i gården, hvor de kunne lege, snuse og løbe lidt rundt. Efter såden en tur, og en gang mad bagefter, ja så er alle hvalpe godt trætte og har gemt sig i det ene hjørne bag sengen.
 
 
 
30. Juli 2011 - Legetøj
Så er der kommet lidt legetøj i kravlegården, til stor fornøjelse for både hundene og os. De sidste dage er gået med besøg af hvalpekøbere, og det har været rigtig hyggeligt. Vi kan næsten se fra dag til dag at de vokser :)
Hvalpekassen er blevet skiftet ud med en hundeseng.
 
27. Juli 2011 - Besøg
Hundene er idag blevet nusset og kælet ekstra meget. Vi har haft besøg af en dejlig familie fra Sønderjylland, som er en af de familier hvor en af vores hvalpe skal bo, når den bliver gammel nok, til at flytte hjemmefra :)
 
26. Juli 2011  - 3 uger gamle
Sikke som tiden dog går stærkt. Hvalpene er idag 3 uger gamle, og det betyder at der nu bliver rig mulighed for at komme på besøg og se hvalpene. Det glæder vi os til.  De er vokset godt, og er begyndt at være mere stabile når de går / hopper lidt rundt. Idag har de  fået deres første ormekur. Det tog de imod uden problemer.
 
23. Juli 2011 - Smagsprøve
Vi har idag givet hvalpene en lille smagsprøve af opblødt hvalpefoder blandet med A38. Det syntes de godt om :)
Smilla fik travlt med at slikke dem rene igen, for de spiste også med poterne, og Snehvide troede at man kunne bade idet. :-)   Sikke et griseri ud over hele gulvet eller aviserne - Aviser er nu en god opfindelse.
 
22. juli 2011 - Som på film
Om navnet på kuldet, og filmen "To på flugt" har mere end Disney til fælles ved vi ikke, men i dag forlod Futte og Snehvide hvalpekassen, og Smilla fik travlt med at holde øje med dem begge, samtidig med at Pumba også var lidt tæt på. Hun blev en smule stresset, og det endte da også med at vi måtte hjælpe de to flygtede tilbage igen.

20. juli 2011 - Lange kløer
I dag var det tid til at få klippet negle (kløer) for første gang. 8 hvalpe med hver 20 negle = 160 stk. Det gik dog fint, og både Smilla og Pumba fulgte med i klipperiet. Der er også lagt en ny video på siden i dag, hvor hvalpene er 13 dage gamle.

19. juli 2011 - Livlige hvalpe
I dag blev det tid til at sætte forside på hvalpekassen. Flere af hvalpene er så livlige, at de nu kan kravle hen over beskyttelseskanten og ud på gulvet. For at beskytte dem mod den store stygge omverden, holder vi dem inde i den varme kasse, hvor Smilla holder åbent i mælkebaren, og sørger for at holde dem rene :-)

18. juli 2011 - Arbejdet kalder igen
Så er ferien slut for denne gang, og hundene blev efterladt helt alene hjemme idag, dog kun indtil frokost, for den blev indtaget herhjemme så vi lige kunne se om alt var som det skulle være. Smilla er stadig en rigtig god hundemor, og sørger så godt for alle hvalpene.
Alle hvalpene har nu fået øjne, nååårh hvor er de altså bare blevet endnu mere søde at se på :-)

16. juli 2011 - Vi kan se
Wendy var den første hvalp som åbnede øjnene, og kort efter var Lady også med øjne.

15. juli 2011 - Pumba

I dag skal det ikke handle om hvalpe, men om Pumba. Han har nemlig haft sit første parringsforsøg med en dejlig tæve fra Frederiksværk. Det blev dog ikke helt gennemført, så derfor får han lov til at forsøge et par gange mere i løbet af weekenden :-)

14. juli 2011 - Alene hjemme

Så kom dagen hvor Smilla og Pumba skulle være alene hjemme, sammen med alle hvalpene. Vi havde lovet ungerne en tur i Lalandia (som passer udmærket til den danske sommer), og af sted gik det. Vi havde dog taget en iPad med så vi kunne følge lidt med via webcam (hvem sagde pyldret?). Men som forventet, så klarede Smilla det som en rigtig dygtig hundemor, og Pumba fik sovet igennem i sin kasse i gangen. Vi var dog kun væk 5 timer... Tror det er værre for os mennesker, end for hundene at de skulle være lidt alene :-)

13. juli 2011 - Portrætfoto

I dag var det tid til portrætfoto. Alle hvalpene skulle foreviges fra højre, venstre og forfra. Dette skulle vise sig at være en større udfordring end forventet. Hvalpene havde meget travl med at komme væk så snart de blev sluppet, så der måtte skydes mange gange før der blev noget der kunne bruges. Og midt i det hele hoppede Smilla helt op på bordet... Hun måtte lige op og se hvad der foregik :-)

12. juli 2011 - Flyttedag

I dag blev den nye indhegning færdig, så Smilla og hvalpene er nu flyttet ind i stuen. Så er der udsigt til en hel nats søvn, uden at høre på hvalpe der "råber" efter deres mor :-)

11. juli 2011 - Hundene trives
Alle hvalpe trives, og tager fint på i vægt. Deres snuder er nu begyndt at ændre farve, så lige nu er de lidt sortplettet på snuderne :)  
Der er lagt nye billeder  ind - Klik på "billeder" i menuen her til venstre :-) som det fremgår af dem, så bliver de nusset  og kælet godt af pigerne. :)

9. juli 2011 - Live video her på siden
I dag har vi fået implementeret live video fra KooikerhundeDK. Derfor er det muligt at se hvad der sker hos hvalpene og Smilla lige NU! - Klik på "Video" i menuen her til venstre :-)

8. juli 2011 - Det går fremad

Smilla er begyndt at forlade fødekassen i lidt længere tid ad gangen. De første dage var hun stort set ikke ude af kassen, og vi måtte næsten bære hende ud når vi mente hun skulle tisse. Men i dag tog hun sig endda tid til at ligge under bordet mens vi spiste morgenmad. Nu kender vi Smilla igen :-)

6. juli 2011 - Disney

Efter mange forslag til navne, er det endelig besluttet at vores første kuld hvalpe, skal hedde Disneykuldet. Det vil sige at alle vovserne får et navn som relaterer til en Disney figur. Grunden til at det allerede skal ske, er at Dansk Kennel Klub skal registrere hvalpene, og de skal have navnene med det samme. Navnene kan ses under "Hvalpe" "Vægtskema".

5. juli 2011 - Dyrlægen på besøg

Allerede kl. 10 samme dag, var vores dyrlæge forbi. Han undersøgte alle hvalpe og Smilla, og kunne fortælle at alle havde det godt, og det hele var som det skulle være. Dejligt :-)

5. juli 2011 - Smilla har født!

Klokken 03.19 fødte Smilla sin første hvalp, og klokken 06.01 kom hvalp nummer otte. Smilla klarede det hele flot, og både hun og hvalpene har det helt fantastisk :-)

2. juli 2011 - Drukneulykke

I dag druknede vores webhotel, da København fik et historisk skybrud over sig, og fyldte mange kældre med vand. Desværre også den kælder hvor serveren med vores hjemmeside lå gemt. Surftown fik travl med at genskabe data for 100.000 kunder, og da vi ikke er deres største kunde, blev vores data først genskabt en lille uge senere. Nok om det... Denne side handler jo om vores dejlige vovser :-)

31. maj 2011 - Scanning

I dag blev Smilla scannet, og dyrlægen kunne se 5 små hvalpe... Så nu er det bekræftet, at vi skal bruge vores sommerferie i selskab med vores dejlige hunde, og deres kommende hvalpe :-)
Det er stadig muligt at blive skrevet op til en hvalp. Klik på "Kontakt os" i menuen til venstre.


29. maj 2011 - Agility
Første stævne for Pumba (med Lone) gik rigtig godt :o) 
Pumba blev nr. 1 i spring mellen begynder :D, i agility mellem begynder fjollede vi rundt og blev disket, og i de to åbne klasser fik han desværre en væring og endte som nr. 20 og 22. Der var ialt 49 hunde tilmeldt.
 En rigtig dejlig dag, med glade mennesker og hunde.... Super hyggeligt også at hilse på Nahla som er Pumbas søster.
 
3.-6. maj 2011 - Parring
Parring er sket mellem Smilla og Pumba. Det lykkedes 3 gange og gik rigtig fint. Så nu kan vi kun vente spændt for at se om parringen er lykkedes. 
 
April 2011 - Træningstid
Så er det endelig blevet vejr til, at vi kan komme igang med agilitytræningen igen, super dejligt at kunne træne udendørs igen, efter nogle måneder med træning i en ridehal.
 
13. februar 2011 - DKK Udstilling i Fredericia
Så blev det tid for udstilling igen. Denne gang gik turen til Fredericia hvor DKK afholdt international udstilling. Det viste sig at være hele turen værd, da Pumba fik Excellent, 1. Vinder, CK, CAC, CACIB, BIK og BIM. Smilla fik også Excellent, 2. Vinder og CK.
Med andre ord er begge vovser nu klar til avl. Dog skal Pumba lige en tur til dyrlægen, så vi kan få han helbredsgodkendt som avlshan.

18. september 2010 - DKK Udstilling i Ballerup
Endelig kom turen til en rigtig DKK udstilling, og Smilla og Pumba skulle vurderes af en dommer som har forstand på de enkelte hunderacer. Smilla fik bedømmelsen Very Good, og vandt mellemklassen. Pumba fik bedømmelsen Sufficient.
 
13. maj 2010 Bakkeskue - Det årlige skue for alle hunderacer, på Dyrehavsbakken
Smilla og Pumba fik begge 1. præmie på skuet, og Pumba gik videre, og blev BIR (Bedst i race), og fik en samlet 4. plads i gruppen for apporterende jagthunde. En stor dag for den lille hvalp :-)

20. marts 2010 Hundematch i Næstved Storcenter
Vi tog til hundematch i Næstved Storcenter, hvor både Smilla og Pumba skulle på deres første "udstilling", det var rigtig hyggeligt, vi mødte Pumba's bror Timon sammen med hans familie, og Malene Pumba's kennelmor. Det var dejligt at se hende igen, og hun syntes bestemt også at det var godt at se Pumba og hvordan han var kommet til at se ud 5 måneder gammel.
 
Selve matchen gik over al forventning. Vi havde desværre ikke nået at få trænet ringtræning, så der var godt med guffer med i ringen. Både Smilla og Pumba fik et rødt bånd i første match, hvilket vi var meget stolte over :o)
I anden match måtte begge hunde gå derfra med et blåt bånd. Pumba mødte matchen's 2 vinder og Smilla mødte matchen's 6 vinder, så det var ikke en skam at tabe til dem.
Alt i alt, en rigtig hyggelig tur, og bestemt ikke sidste gang at vi stiller op.
 
Nu har vi også fået tilmeldt os ringtræning som starter efter påske :o)

 

 
 


 

Powered by CMSimple| Template: ge-webdesign.de| Login